This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1873 : En gammel mand havde engang fortalt den nuværende ejer af lodden, at han som barn havde ligget og vogtet gæs ved en opretstående sten, der dengang fandtes på denne lod, og som udmærkede sig ved at der på dens ene side var udhugget et stort hjul med eger. Vedkommende ejer, som ikke før havde vidst noget herom, kom ved udspørge sig hos forskellige, til det resultat, at stenen var bleven sprængt af en af hans formænd på gården for henved 50 år siden [ca.1823], men om pålideligheden af den gamle mands beskrivelse af stenen fandt han sig så meget mere overtydet, som en strækning af hans mark n.ø. for gården fra ældre tider stadig nævntes "Hjulstensstykket". Her på "Hjulstenstykket" bemærkede han da også i jordskorpen en større sten, som han antog for en tilbageliggende rest af den sprængte "Hjulsten". - Da ejeren påviste meddeleren dennes fordums plads forekom den derliggende sten ham straks mistænkelig som "stump", og eftergravning blottede da også en anselig sten af hosstående form 11' l. og 4'2" bredest, med tvende brede og temmelig jævne sider, som aldeles havde karakteren af en omvæltet bautasten, ovenikøbet med en udpræget "rodende", efter hvilken den må antages at have stået c. 2'9" dybt i jorden. - Man havde ikke nøjedes med i sin tid at vælte stenen; sprængningsforsøg vare foretagne, hvorved et mindre stykke af den opad vendte bredside var bortsprængt og den store sten revnet fra ende til anden, så at den ved eftergravningen skiltes ad i tvende dele. På den opadvendte side sås intet spor til nogen figur, granitten havde tilmed her en karakter, som gjorde det rimeligere, at man havde foretrukket en anden side til anbringelsen af en sådan. Men heller ikke på den anden, nedadvendte bredside fandtes mindste spor til et "hjul". - Af denne side undersøgtes, efter at stenen havde flakt sig, kun den ene, større del af meddel. Den anden del blev senere undersøgt af gårdejeren Kristen Pedersen, der har givet underretning om resultatet. Kr. P. viste en stor interesse for "Hjulstenen" og ved det formentlige fund af den erklærede han straks at ville overlade dette mærkelige mindesmærke, som han vilde anse som en prydelse for sin mark, til fremtidig bevaring af det offentlige. Virkeligheden synes således at stå i en mærkelig modsætning til en tradition, der om end dens rigtighed ikke havde kunnet prøves, måtte antages at have sikkert hjæmmel for sig (Har der stået en bautasten foruden hin, og denne været "Hjulstenen"?). - Så meget synes dog sikkert, at den her fundne sten i sin tid har stået rejst som en bautasten. Marken hvorpå den har stået er vel temmelig jævn, men ligger højst, navnlig med udsigt over Isefjorden.