This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1925-11-14: N02 429/25. Sb. 22.02.03-192.Voldsted af Yggelsiøholm[?]. Barsmark. Løjt S. Ris H. Aabenraa A.Ifølge Anmeldelse af Kroejer J. Brink, Journ. Nr. 429/25, var fundet Lerklining og et kroget Tømmerstykke paa en Holm i Engdrag ved Gaarden Elsholm. Stedet besaas af mig 14 Nov. 1925.Godset Yggelsiøholm[?] tildømtes 1351 Marquard Ruthæ. Voldstedet maa hidrøre fra dette Gods. Paa Stedet ligger nu, ret ensomt, to Gaarde, hvis Bygninger omtrent grænser op til hinanden. Den anseeligste af Gaardene bærer endnu Navnet Elsholm og ejes af Proprietær Sigurd Bro.Gaarden er omgivet af Lavninger, der i tidligere Tid har staaet under Vand, undtagen i Sydvest, hvor der bag Haven hæver sig en Bakke. Der er svage, men sikre Spor af en lige Grav, der har afskaaret Gaardens Plads fra dette højere Land, nemlig paa vestlige Del af Gaardens Sydside. Ved de nyere Bygningers Opførelse er dog Forholdene meget forandret, ligesom Opførelsen af Nabogaarden har virket til at udslette det oprindelige Anlæg.I den lave Eng Øst for de to Gaarde, og paa Elsholms Jord, ligger Voldstedet af en middelalderlig Vandborg. Det er muligt, at Elsholms nuværende Plads, der som anført er værnet i Landsiden ved en Grav, har været en Forborg for dette middelalderlige Voldsted, men saafremt Elsholm har bestaaet som Sædegaard i senere Middelalder eller længere ind i 16 Aarh., synes det sandsynligst, at Gaarden engang er bleven flyttet ind paa det faste Land.Voldstedet i Engen ligger ret nær Gaarden. Det er en nærmest firsidet, dog noget afrundet Holm, hvis Grænser er vanskelige at fastsætte. Tværmaalet er c. 17 Skridt. Højden næppe 1 m. med jævnet Fald til alle Sider. I Oversiden ses flere raa Kampesten stikke op. Det i Brinks Brev af 3/11.25 omtalet Tømmerstykke laa et Par Spadestik nede ved Holmens nordvestre Hjørne (7 Skridt fra Nordsiden, 5 Skridt fra Østsiden). Ved mit Besøg gravedes atter ned til Tømmerstykket, der viste sig at være et i Stump Vinkel tilhugget Tømmerstykke af mindst 1 m.s Længde; med da Forholdene ikke tillod egentlig Udgravning, og Tømmerstykket var meget skørt, lod jeg det atter tildække uden nærmere Undersøgelse. Paa Holmen saa jeg Smaastykker af Lerklining og et enkelt Brudstykke af sort, uglasseret Lertøj med Fingerindtryk langs Underkanten. Holmen er græsklædt og ret uberørt. De af Lokalfolk foretagne Smaagravninger er af saa ringe Udstrækning og Dybde, at der næppe er sket Skade derved. Holmens Materiale er, i alt Fald i de gravede Smaahuller, tørveagtig Muld. Den synes at være fremkommet ved Opfyldning. Ingen Murstensbrokker.Fra det højere Land, hvorpaa Gaarden nu ligger, gaar en gammel Dæmning, 70 Skridt lang og c. 3 m. bred, og med en Del raa Kampesten i den jævne Overflade, tværs over Engdraget, omtrent fra Vest til Øst. I Øst ender Dæmningen i en Halvø, der skyder sig ud fra det højere Land Øst for Engen. Halvøen hæver sig henved 1.5 m. over Engen; dens jævne Overflade maaler c. 50 Skridt i Tværmaal paa hver Led. Der er ikke noget skarpt Skel mod det højere Land, hvorfra Halvøen strækker sig ud i Tungeform. Den ovennævnte Holm ligger lidt S.S.V. for Halvøen.Dæmningen bruges nu som Markvej og synes at have gjort Tjeneste som Vejdæmning fra første Færd. Muligt har der ogsaa staaet[?] Vand op omkring Holmen, hvad en nærmere Undersøgelse af Terrænets Overfladeforhold vil kunne oplyse. Hvorvidt Halvøen har baaret en Ladegaard eller Forborg kan ikke afgøres uden Gravninger. Der er i alt Fald ikke Spor af Værn paa Landsiden.Ejeren er interesseret i at faa Voldstedet undersøgt og tillader gærne en Udgravning. Muligt vil en saadan kunne give Resultater af Interesse, især da den fugtige Tørvejord omkring Holmen kan have bevaret Træsager.Til slut kan noteres, at der paa Bakken Sydvest for Gaarden, et godt Stykke oppe paa Skraaningen, skal findes en Plet, hvor der stadig oppløjes Teglsten, vistnok Munkesten. Der fandtes dog intet ved mit Besøg. Muligt har der ligget en Teglovn.Kai Uldall.1984-12-17: N02 1719/84; HAM 1750. Sb. 22.02.03-192.Fundanmeldelse samt kort med fundsted afsat, modtaget d. 17/12 1984 på N02. Middelalderligt voldsted, Elsholm. Sb. 22.02.03-192. Fundår: 1984. Meddelt pr. tlf. d. 6/3 1984 til HAM af H. E. Sørensen.Meddelse om, at voldstedet er stærkt beskadiget - telefonisk anmodet N.H.J., FFF om at besigtige ved lejlighed/do Fredningsafdelingen, ÅbenraaVedlagt sagen:Korresp. af d. 7/8; 13/11; 25/11 1985 ml. HAM, og N021927 : N02 248/27. Sb. 22.02.03-192. NM D 11131.Modtaget:11131. Prøver af Lerklining fra Elsholm "Voldsted", Barsmark, Løjt S., Aabenraa A. - Ved en Prøvegravning foretaget af K. Uldall (1928?) kom der nye Klumper af brændt Lerklining foruden enkelte Lerkarskaar, tilsyneladende senmiddelalderlige, og et Par forrustede Jærnklumper.[[XXVII: 103.]]1925-11 : N02 429/25. Sb. 22.02.03-192.Brev af d. 4. Novbr. 1925 ml. Hr. J. Brink, Løjt Kirkeby, og N02.Fra Museets 1. Afdl. har Nationalmuseets 2. Afdeling modtaget Deres Skrivelse om de paa Elsholm gjorte Fund samt de 4 Smaastykker brændt Ler.Idet Museet bringer Dem sin bedste Tak for den saaledes viste Interesse for dets Virksomhed, kan man om Lerstykkerne kun udtale, at de er Rester af Klinrværk fra en Bindingsværksbygning, hvis Alder ikke lader sig nærmere fastslaa. Da det imidlertid af Deres Skrivelse fremgaar, at der paa Tomten er fundet forskelligt formet Tømmer, vilde Museet gerne benytte Lejligheden, da en af dets Embedsmænd i anden Anledning skal til Jylland, til at foretage en mindre Besigtigelse af Stedet. Skulde denne føre til noget Resultat, vil en virkelig Udgravning jo altid senere kunne finde Sted.Med Sikkerhed kan man ikke allerede nu angive, naar den paagældende Embedsmand (Underinspektør Uldall) kommer, men antagelig vil det blive Tirsdag eller Onsdag i næste Uge.ÆrbødigstMMVedlagt sagen:Korresp. af d. 3/11; 4/11 1925 ml. Hr. J. Brink, Løjt Kirkeby, og N02.1926 : N02 254/26; 248/27; N02 273/29. Sb. 22.02.03-192. NM D 11131.Ang. NM D 11131. Sb. 22.03.03-192.Vedlagt sagen:Korresp. af d. 20/7; 5/8; 15/8 1927 og d. 13/7; 25/9 1929 ml. Hr. J. Brink, Løjt Kirkeby, og N02.Korresp. af d. 15/8 1927 ml. K. Uldall, og N02.1956-02-16: Voldstedet af det gamle Elsholm, bestående af en ca. 35x50 m stor banke, samt den vejdæmning, der fra voldstedet løber i sydvestlig retning ned mod det nuværende Elsholm. Banken har form af en lav holm, nærmest oval i plan og med størst udstrækning i øst-vestlig retning. Den hæver sig intetsteds mere end 1-1,5 m over det omgivende engdrag. Holmens østligste del må oprindelig have tjent som forvold, adskilt fra selve borgbanken ved en smal grav, hvis nordlige og sydlige del endnu står som skår i holmen. På dæmningen og hen over banken løber en markvej. Voldstedet ligger hen i græs.På dette fortidsminde må der således ikke opføres bygninger af nogen art. Det skal til stadighed henligge udyrket og må ikke fjernes, udjævnes eller beskadiges ved gravning, nybeplantning, bortførsel af jord og sten eller tilførsel af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Pløjning må kun finde sted efter indhentet tilladelse fra Nationalmuseet. Græsning er forbeholdt ejeren.Med ejerens tilladelse kan Nationalmuseet lade fortidsmindet undersøge.Det areal, der er underkastet ovenstående fredningsbestemmelser, findes angivet på vedføjede kort, hvor det omgives af de der anførte servitutgrænser, der løber i en afstand af 1 m neden for bankens og dæmningens fod. Fredningen omfatter ikke vejdæmningens fortsættelse øst for banken.NATIONALMUSEET, den 16. februar 1956.Johannes Brøndsted.1984 : Meddelelse om at voldstedet er beskadiget.1996-03-05: Elsholm, Vejdæmning til fredet voldsted 4010-10 (DKC 220203-192)1955 : N02 447/55. Sb. 22.02.03-192.Ang. fredningen af Elsholm voldsted, Løjt S., Rise H., Aabenraa A. Sb. 22.02.03-192.Vedlagt sagen:Besigtigelsesnotat af d. 10/12 1954 fra Olaf Olsen, N02.Korresp. af d. 17/2; 2/3 1956 ml. Dommerkontorets tinglysningskontor, retskreds 92, Aabenraa, og N02.Korresp. af d. 16/2; 17/2 1956 ml. gårdejer Peter Hellesøe, Elsholm, Barsmark, pr. Løjt Kirkeby, og N02.Tinglysningsdokument af d. 16/2 1956.Opmålinger.Skitsetegning.1929-09 : N02 273/29. Sb. 22.02.03-192.Brev af d. 25/9 1929 ml. J. Brink, Løjt Kirkeby, og N02.Hr. Museumsinspektør Kai Uldall KjøbenhavnIdet jeg takker Dem for Deres venlige Brev af 25 Juli ...[?], meddeler jeg Dem herved, at vi i Gaar forsøgte en Prøvegravning ved Elsholm. - Straks fremkom der interessante Ting, bl.a. et større Stykke Tømmer som er ...[?] udarbejdet og paa den ene Side ganske forkullet, ifl. Tegning (Jeg minder samtidig om det ...[?] forarb. Stykke fra ...[?] Gravning) Men ogsaa en stor nedrammet Pæl fremkom, - 22-25 cm i Tværmaal. Begge Ting i Retning den store Holm. - Men ogsaa fandtes Skaar af Glasskaar, grønlige og ganske tynde, nogle med ...[?] Knopper (romersk?), endvidere Lerkarskaar, ejendomlig Form med Ornamenter, nogle glasserede, samt mindre Stykker tildannet Træ. - Der en Mængde Knogler, flere Gebisse - et med en Hjørnetand af Bjørn, Bæver, Orne? - ret mange ...[?].I Gaar Aftes forsøgte jeg tel. Forbindelse, men Palæ 1666 svarede ikke. -Vi dækkede alt til igjen og synes her er Lejlighed til en systematisk Udgravning, tilmed Engdraget ikke har været saa tørt som siden 1921. - Kan De ikke straks komme hid?Venlig HilsenDeres Jes BrinkVedlagt sagen:Skitsetegning af genstand.1985 : Voldstedet af det gamle Elsholm, bestående af en ca. 35x50 m stor banke, samt den vejdæmning, der fra voldstedet løber i sydvestlig retning ned mod det nuværende Elsholm. Banken har form af en lav holm, nærmest oval i plan og med størst udstrækning i øst-vestlig retning. Den hæver sig intetsteds mere end 1-1,5 m over det omgivende engdrag. Holmens østligste del må oprindelig have tjent som forvold, adskilt fra selve borgbanken ved en smal grav, hvis nordlige og sydlige del endnu står som skår i holmen. På dæmningen og hen over banken løber en markvej. Voldstedet ligger hen i græs.1954-10-13: N02 447/55. Sb. 22.02.03-192.Voldstedet, der besøgtes 13/10 1954 sammen med inspektør Stiesdal, er beskrevet af K. Uldall i 1925. Til dennes beretning skal det tilføjes, at voldstedet stadig ligger hen i græs, omend det ses at være pløjet. Engen om voldstedet er drænet. Selv om banken visse steder er vanskelig at afgrænse fra den omliggende eng, tør vi dog mene, at det af Uldall angivne tværmål, 17 skridt, er alt for lille. Fra fod til fod fik vi størrelsen til ca. 50 m i øst-vestlig retning og 35-40 m fra nord til syd. De rå kampesten, som Uldall nævner, findes stadig på banken, især i vejen, der fra vejdæmningen løber tværs over voldstedet.At fredlyse vil være: voldstedet samt den del af dæmningen, der forbinder dette med det nuværende Elsholm.Voldgraven i Elsholms have, der indicerer, at gården ligger på den gamle ladegårds plads, er ikke fredningsværdig.Ejer er gårdejer Peter Hellesøe, Elsholm, Barsmark pr. Løjt.10/12 1954.Olaf Olsen.1925-11-14: N02 429/25. Sb. 22.02.03-192.Voldsted af Yggelsiøholm[?]. Barsmark. Løjt S. Ris H. Aabenraa A.Ifølge Anmeldelse af Kroejer J. Brink, Journ. Nr. 429/25, var fundet Lerklining og et kroget Tømmerstykke paa en Holm i Engdrag ved Gaarden Elsholm. Stedet besaas af mig 14 Nov. 1925.Godset Yggelsiøholm[?] tildømtes 1351 Marquard Ruthæ. Voldstedet maa hidrøre fra dette Gods. Paa Stedet ligger nu, ret ensomt, to Gaarde, hvis Bygninger omtrent grænser op til hinanden. Den anseeligste af Gaardene bærer endnu Navnet Elsholm og ejes af Proprietær Sigurd Bro.Gaarden er omgivet af Lavninger, der i tidligere Tid har staaet under Vand, undtagen i Sydvest, hvor der bag Haven hæver sig en Bakke. Der er svage, men sikre Spor af en lige Grav, der har afskaaret Gaardens Plads fra dette højere Land, nemlig paa vestlige Del af Gaardens Sydside. Ved de nyere Bygningers Opførelse er dog Forholdene meget forandret, ligesom Opførelsen af Nabogaarden har virket til at udslette det oprindelige Anlæg.I den lave Eng Øst for de to Gaarde, og paa Elsholms Jord, ligger Voldstedet af en middelalderlig Vandborg. Det er muligt, at Elsholms nuværende Plads, der som anført er værnet i Landsiden ved en Grav, har været en Forborg for dette middelalderlige Voldsted, men saafremt Elsholm har bestaaet som Sædegaard i senere Middelalder eller længere ind i 16 Aarh., synes det sandsynligst, at Gaarden engang er bleven flyttet ind paa det faste Land.Voldstedet i Engen ligger ret nær Gaarden. Det er en nærmest firsidet, dog noget afrundet Holm, hvis Grænser er vanskelige at fastsætte. Tværmaalet er c. 17 Skridt. Højden næppe 1 m. med jævnet Fald til alle Sider. I Oversiden ses flere raa Kampesten stikke op. Det i Brinks Brev af 3/11.25 omtalet Tømmerstykke laa et Par Spadestik nede ved Holmens nordvestre Hjørne (7 Skridt fra Nordsiden, 5 Skridt fra Østsiden). Ved mit Besøg gravedes atter ned til Tømmerstykket, der viste sig at være et i Stump Vinkel tilhugget Tømmerstykke af mindst 1 m.s Længde; med da Forholdene ikke tillod egentlig Udgravning, og Tømmerstykket var meget skørt, lod jeg det atter tildække uden nærmere Undersøgelse. Paa Holmen saa jeg Smaastykker af Lerklining og et enkelt Brudstykke af sort, uglasseret Lertøj med Fingerindtryk langs Underkanten. Holmen er græsklædt og ret uberørt. De af Lokalfolk foretagne Smaagravninger er af saa ringe Udstrækning og Dybde, at der næppe er sket Skade derved. Holmens Materiale er, i alt Fald i de gravede Smaahuller, tørveagtig Muld. Den synes at være fremkommet ved Opfyldning. Ingen Murstensbrokker.Fra det højere Land, hvorpaa Gaarden nu ligger, gaar en gammel Dæmning, 70 Skridt lang og c. 3 m. bred, og med en Del raa Kampesten i den jævne Overflade, tværs over Engdraget, omtrent fra Vest til Øst. I Øst ender Dæmningen i en Halvø, der skyder sig ud fra det højere Land Øst for Engen. Halvøen hæver sig henved 1.5 m. over Engen; dens jævne Overflade maaler c. 50 Skridt i Tværmaal paa hver Led. Der er ikke noget skarpt Skel mod det højere Land, hvorfra Halvøen strækker sig ud i Tungeform. Den ovennævnte Holm ligger lidt S.S.V. for Halvøen.Dæmningen bruges nu som Markvej og synes at have gjort Tjeneste som Vejdæmning fra første Færd. Muligt har der ogsaa staaet[?] Vand op omkring Holmen, hvad en nærmere Undersøgelse af Terrænets Overfladeforhold vil kunne oplyse. Hvorvidt Halvøen har baaret en Ladegaard eller Forborg kan ikke afgøres uden Gravninger. Der er i alt Fald ikke Spor af Værn paa Landsiden.Ejeren er interesseret i at faa Voldstedet undersøgt og tillader gærne en Udgravning. Muligt vil en saadan kunne give Resultater af Interesse, især da den fugtige Tørvejord omkring Holmen kan have bevaret Træsager.Til slut kan noteres, at der paa Bakken Sydvest for Gaarden, et godt Stykke oppe paa Skraaningen, skal findes en Plet, hvor der stadig oppløjes Teglsten, vistnok Munkesten. Der fandtes dog intet ved mit Besøg. Muligt har der ligget en Teglovn.Kai Uldall.1984-12-17: N02 1719/84; HAM 1750. Sb. 22.02.03-192.Fundanmeldelse samt kort med fundsted afsat, modtaget d. 17/12 1984 på N02. Middelalderligt voldsted, Elsholm. Sb. 22.02.03-192. Fundår: 1984. Meddelt pr. tlf. d. 6/3 1984 til HAM af H. E. Sørensen.Meddelse om, at voldstedet er stærkt beskadiget - telefonisk anmodet N.H.J., FFF om at besigtige ved lejlighed/do Fredningsafdelingen, ÅbenraaVedlagt sagen:Korresp. af d. 7/8; 13/11; 25/11 1985 ml. HAM, og N021927 : N02 248/27. Sb. 22.02.03-192. NM D 11131.Modtaget:11131. Prøver af Lerklining fra Elsholm "Voldsted", Barsmark, Løjt S., Aabenraa A. - Ved en Prøvegravning foretaget af K. Uldall (1928?) kom der nye Klumper af brændt Lerklining foruden enkelte Lerkarskaar, tilsyneladende senmiddelalderlige, og et Par forrustede Jærnklumper.[[XXVII: 103.]]1925-11 : N02 429/25. Sb. 22.02.03-192.Brev af d. 4. Novbr. 1925 ml. Hr. J. Brink, Løjt Kirkeby, og N02.Fra Museets 1. Afdl. har Nationalmuseets 2. Afdeling modtaget Deres Skrivelse om de paa Elsholm gjorte Fund samt de 4 Smaastykker brændt Ler.Idet Museet bringer Dem sin bedste Tak for den saaledes viste Interesse for dets Virksomhed, kan man om Lerstykkerne kun udtale, at de er Rester af Klinrværk fra en Bindingsværksbygning, hvis Alder ikke lader sig nærmere fastslaa. Da det imidlertid af Deres Skrivelse fremgaar, at der paa Tomten er fundet forskelligt formet Tømmer, vilde Museet gerne benytte Lejligheden, da en af dets Embedsmænd i anden Anledning skal til Jylland, til at foretage en mindre Besigtigelse af Stedet. Skulde denne føre til noget Resultat, vil en virkelig Udgravning jo altid senere kunne finde Sted.Med Sikkerhed kan man ikke allerede nu angive, naar den paagældende Embedsmand (Underinspektør Uldall) kommer, men antagelig vil det blive Tirsdag eller Onsdag i næste Uge.ÆrbødigstMMVedlagt sagen:Korresp. af d. 3/11; 4/11 1925 ml. Hr. J. Brink, Løjt Kirkeby, og N02.1926 : N02 254/26; 248/27; N02 273/29. Sb. 22.02.03-192. NM D 11131.Ang. NM D 11131. Sb. 22.03.03-192.Vedlagt sagen:Korresp. af d. 20/7; 5/8; 15/8 1927 og d. 13/7; 25/9 1929 ml. Hr. J. Brink, Løjt Kirkeby, og N02.Korresp. af d. 15/8 1927 ml. K. Uldall, og N02.1956-02-16: Voldstedet af det gamle Elsholm, bestående af en ca. 35x50 m stor banke, samt den vejdæmning, der fra voldstedet løber i sydvestlig retning ned mod det nuværende Elsholm. Banken har form af en lav holm, nærmest oval i plan og med størst udstrækning i øst-vestlig retning. Den hæver sig intetsteds mere end 1-1,5 m over det omgivende engdrag. Holmens østligste del må oprindelig have tjent som forvold, adskilt fra selve borgbanken ved en smal grav, hvis nordlige og sydlige del endnu står som skår i holmen. På dæmningen og hen over banken løber en markvej. Voldstedet ligger hen i græs.På dette fortidsminde må der således ikke opføres bygninger af nogen art. Det skal til stadighed henligge udyrket og må ikke fjernes, udjævnes eller beskadiges ved gravning, nybeplantning, bortførsel af jord og sten eller tilførsel af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Pløjning må kun finde sted efter indhentet tilladelse fra Nationalmuseet. Græsning er forbeholdt ejeren.Med ejerens tilladelse kan Nationalmuseet lade fortidsmindet undersøge.Det areal, der er underkastet ovenstående fredningsbestemmelser, findes angivet på vedføjede kort, hvor det omgives af de der anførte servitutgrænser, der løber i en afstand af 1 m neden for bankens og dæmningens fod. Fredningen omfatter ikke vejdæmningens fortsættelse øst for banken.NATIONALMUSEET, den 16. februar 1956.Johannes Brøndsted.1984 : Meddelelse om at voldstedet er beskadiget.1996-03-05: Elsholm, Vejdæmning til fredet voldsted 4010-10 (DKC 220203-192)1955 : N02 447/55. Sb. 22.02.03-192.Ang. fredningen af Elsholm voldsted, Løjt S., Rise H., Aabenraa A. Sb. 22.02.03-192.Vedlagt sagen:Besigtigelsesnotat af d. 10/12 1954 fra Olaf Olsen, N02.Korresp. af d. 17/2; 2/3 1956 ml. Dommerkontorets tinglysningskontor, retskreds 92, Aabenraa, og N02.Korresp. af d. 16/2; 17/2 1956 ml. gårdejer Peter Hellesøe, Elsholm, Barsmark, pr. Løjt Kirkeby, og N02.Tinglysningsdokument af d. 16/2 1956.Opmålinger.Skitsetegning.1929-09 : N02 273/29. Sb. 22.02.03-192.Brev af d. 25/9 1929 ml. J. Brink, Løjt Kirkeby, og N02.Hr. Museumsinspektør Kai Uldall KjøbenhavnIdet jeg takker Dem for Deres venlige Brev af 25 Juli ...[?], meddeler jeg Dem herved, at vi i Gaar forsøgte en Prøvegravning ved Elsholm. - Straks fremkom der interessante Ting, bl.a. et større Stykke Tømmer som er ...[?] udarbejdet og paa den ene Side ganske forkullet, ifl. Tegning (Jeg minder samtidig om det ...[?] forarb. Stykke fra ...[?] Gravning) Men ogsaa en stor nedrammet Pæl fremkom, - 22-25 cm i Tværmaal. Begge Ting i Retning den store Holm. - Men ogsaa fandtes Skaar af Glasskaar, grønlige og ganske tynde, nogle med ...[?] Knopper (romersk?), endvidere Lerkarskaar, ejendomlig Form med Ornamenter, nogle glasserede, samt mindre Stykker tildannet Træ. - Der en Mængde Knogler, flere Gebisse - et med en Hjørnetand af Bjørn, Bæver, Orne? - ret mange ...[?].I Gaar Aftes forsøgte jeg tel. Forbindelse, men Palæ 1666 svarede ikke. -Vi dækkede alt til igjen og synes her er Lejlighed til en systematisk Udgravning, tilmed Engdraget ikke har været saa tørt som siden 1921. - Kan De ikke straks komme hid?Venlig HilsenDeres Jes BrinkVedlagt sagen:Skitsetegning af genstand.1985 : Voldstedet af det gamle Elsholm, bestående af en ca. 35x50 m stor banke, samt den vejdæmning, der fra voldstedet løber i sydvestlig retning ned mod det nuværende Elsholm. Banken har form af en lav holm, nærmest oval i plan og med størst udstrækning i øst-vestlig retning. Den hæver sig intetsteds mere end 1-1,5 m over det omgivende engdrag. Holmens østligste del må oprindelig have tjent som forvold, adskilt fra selve borgbanken ved en smal grav, hvis nordlige og sydlige del endnu står som skår i holmen. På dæmningen og hen over banken løber en markvej. Voldstedet ligger hen i græs.1954-10-13: N02 447/55. Sb. 22.02.03-192.Voldstedet, der besøgtes 13/10 1954 sammen med inspektør Stiesdal, er beskrevet af K. Uldall i 1925. Til dennes beretning skal det tilføjes, at voldstedet stadig ligger hen i græs, omend det ses at være pløjet. Engen om voldstedet er drænet. Selv om banken visse steder er vanskelig at afgrænse fra den omliggende eng, tør vi dog mene, at det af Uldall angivne tværmål, 17 skridt, er alt for lille. Fra fod til fod fik vi størrelsen til ca. 50 m i øst-vestlig retning og 35-40 m fra nord til syd. De rå kampesten, som Uldall nævner, findes stadig på banken, især i vejen, der fra vejdæmningen løber tværs over voldstedet.At fredlyse vil være: voldstedet samt den del af dæmningen, der forbinder dette med det nuværende Elsholm.Voldgraven i Elsholms have, der indicerer, at gården ligger på den gamle ladegårds plads, er ikke fredningsværdig.Ejer er gårdejer Peter Hellesøe, Elsholm, Barsmark pr. Løjt.10/12 1954.Olaf Olsen.