This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1986-01-21: Der er ikke anført mål i nyberejsningsskemaet.Afsatsen med kildebassinerne er stenbelagt med udsigtsbænkog informationstavle (Sko-Nat-Sty). Trappe med bræddefrontfører såvel op som ned ad skrænten.Der er en del glasskår i V-bassinet; hovedparten opsamlet ogfjernet. Seværdighedsforklaring Ikke synderlig seværdig, men smukt placeret på kystskræntmed vid udsigt. Offentlig tilgængelig. Parkering i nogenafstand.1886 : Helenes Kilde, er nu overbygget med et Skur.1921 : Intet Skur 1921.0000 : Kilden består af 2 stensatte bassin'er, der er opsat på en afsats i kystskrænten. Det østre bassin måler ca. 1 x 1 m. og er indrammet af små kampesten. Herfra leder et nedgravet jernrør vand til det nærliggende vestre bassin, der måler ca. 1,2 m. x 0,8 m., og som er sat af store råt tilhugne granitkvadre. Kilden ligger i skovafdelig 408 og er placeret på en afsats ca. 5 m. under toppen af kystskrænten ved Tisvildeleje. Fredningen omfatter begge bassiner og deres omgevelser, og grænsen for det fredede areal forløber 3 m. til alle sider af bassinerne. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller på nogen måde beskadiges ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Regulering, oprensning eller ændring af kilden og dens tilløb må kun ske med rigsantikvarens samtykke.2012-10-24: Undersøgelsen ved Helene Kilde viste ved undersøgelser af skræntprofilet, at man i begyndelsen af 1700-tallet har etableret et nyt kildeplateau ved et grave ind i skrænten og udrømme overfladejord og moræne som et underlag for et brolagt plateau, som stadig kan ses i skræntprofilet. På et tidspunkt, måske omkring 1800, har man, formentlig som følge af fortsat erosion, etableret et nyt kildeplateau ca. 1 ½ meter højere oppe end det gamle ved endnu engang at grave ind i skrænten og anvende den udgravede moræne som underlag for det nye kildeplateau, der svarer til det nuværende. I et prøvehul på kildeplateauet kunne det konstateres, at der ca. 1 m under overfladen var et kulturlag møntdateret til 1620-1720 med særdeles gode bevaringsforhold for organisk materiale som følge af indtrængende kildevand. Her fandtes bl.a. to fragmenter af krucifixer, såkaldte taksigelseskors, samt endestykket fra en krykke, som nu for første gang håndgribeligt viser, at Helene Kilde har haft den samme status som Helene Grav med hensyn til helbredende kraft. Endvidere er keramikken fra laget bemærkelsesværdigt ved næsten udelukkende at bestå af små, lokalt producerede skåle, som ikke har været brugt i husholdningen, men antagelig er købt på stedet, brugt til at kildevand med og siden måske forsætligt knust for at sikre virkningen. Brolægningen omkring kildekarrene, der snarest stammer fra begyndelsen af 20. årh., er fremgravet af Naturstyrelsen og vil blive vedligeholdt. Fund fra oprensning af det østlige kildekar viser, at folketroen omkring kilden stadig lever sit til vor tid tilpassede liv, hvor reelle håb om helbredelse er blandet med almindelige besøgsritualer.