This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1877 : Det i Danske Atlas omtalte Voldsted af Hessel findes endnu, og det er aldeles tydelig, at der har staaet en middelalderlig Borg her. Det kaldes "Æ Wold" og ligger i Engen tæt Øst for Gaarden Store Hessel; det er en endnu nogle Fod ophöjet, temmelig bestemt firkantet Plads eller Holm c 90 Alen lang i Ø. og Vest og 85 Alen bred. Pladsen er nu udjævnet paa Overfladen og dyrket, hvilket er skeet dels i de endnu levende c 80 aarige Aftægtsfolks Tid, dels i Sönnens Tid, der nu besidder Gaarden. Og de have ved denne udjævning forefundet baade en stor Del Kampesten og Stumper af store röde Mursten, som endnu fremkommer ved Plöining. Der er en Vandgröft rundt om Pladsen af c 2 Alens Brede; denne Gröft staar altid fuld af Vand, der dels kommer fra Væld paa Stedet, dels fra en Ström, der nordfra löber i ved Voldstedets nordöstre Hjörne og bortfra igjen ved Sydöstre Hjörne. Indgangen til Pladsen er midt paa Vestre Side og her har sandsynligvis ogsaa den oprindelige Udgang været. Engen rundt om er sumpet og vandet og staaer nok gjerne i regntid og om Vinteren mere eller mindre under Vand. Den kaldes "Æ Woldeng" og Strömmen "Æ Woldström". Engen Sydost for, hvor Vandet löber bort fra Pladsen, kaldes "Æ Broeng".Paa en noget ophöjet Plads tæt Nord for den nuværende Gaard og lige ud for Indgangen til Voldstedet har indtil de senere Aar staaet en meget gammel Ladebygning af Egebindingsværk. Sulerne deri være saa svære og stærke, at man har anvendt dem i den nyopförte Agerrumslade ved Gaarden, hvor Stykkerne af dem nu henstaa som "Ben"eller Stolper langs Tærskerummet, ligesom det ogsaa er Stykker af dette Tömmer, der staa som Stolper i den andre Udhuse.Hessels tidligere Historie kjende de nuværende Beboere paa Gaarden ikke noget til. Men Ejeren har en Fölelse af, at der er noget særegent ved Voldstedet. Han kan ikke sætte sine Heste paa Græs i Engen der Syd for uden at de se i Vejret, studse, pruste ([ulæseligt]) og löbe forskræmte og vilde hjem til Gaarden.Det er sandsynlig, at de Marker, der nu höre til Lille Hessel, Store Hessel og Hesselaa, samt de hosliggende mindre Steder, tidligere har hört til Hessel. De overordentlig store Arealer, der höre til disse Gaarde tyder paa, at de ikke oprindeligt have været Böndergaarde.De Stoledöre i Kirken, der ogsaa omtales i "Danske Atlas" og hvorpaa Hessels sidste Ejeres Navne skulle findes, ere borttagne eller overmalede.Den c. 80 aarige Aftægtskone i Gaarden mindedes, at Navnet, der stod paa disse Döre, var Falkenskjold.1918 : Voldsted. Se om dette O. Nielsen, Historisk-Topografiske Efterretninger om Hjerm og Ginding Herreder, s. 175 ff.1972-06-23: Ifølge fredningsoplysningerne ligger voldstedet længere mod nordøst lige ved Skave Å.1877 : Det i Danske Atlas omtalte Voldsted af Hessel findes endnu, og det er aldeles tydelig, at der har staaet en middelalderlig Borg her. Det kaldes "Æ Wold" og ligger i Engen tæt Øst for Gaarden Store Hessel; det er en endnu nogle Fod ophöjet, temmelig bestemt firkantet Plads eller Holm c 90 Alen lang i Ø. og Vest og 85 Alen bred. Pladsen er nu udjævnet paa Overfladen og dyrket, hvilket er skeet dels i de endnu levende c 80 aarige Aftægtsfolks Tid, dels i Sönnens Tid, der nu besidder Gaarden. Og de have ved denne udjævning forefundet baade en stor Del Kampesten og Stumper af store röde Mursten, som endnu fremkommer ved Plöining. Der er en Vandgröft rundt om Pladsen af c 2 Alens Brede; denne Gröft staar altid fuld af Vand, der dels kommer fra Væld paa Stedet, dels fra en Ström, der nordfra löber i ved Voldstedets nordöstre Hjörne og bortfra igjen ved Sydöstre Hjörne. Indgangen til Pladsen er midt paa Vestre Side og her har sandsynligvis ogsaa den oprindelige Udgang været. Engen rundt om er sumpet og vandet og staaer nok gjerne i regntid og om Vinteren mere eller mindre under Vand. Den kaldes "Æ Woldeng" og Strömmen "Æ Woldström". Engen Sydost for, hvor Vandet löber bort fra Pladsen, kaldes "Æ Broeng".Paa en noget ophöjet Plads tæt Nord for den nuværende Gaard og lige ud for Indgangen til Voldstedet har indtil de senere Aar staaet en meget gammel Ladebygning af Egebindingsværk. Sulerne deri være saa svære og stærke, at man har anvendt dem i den nyopförte Agerrumslade ved Gaarden, hvor Stykkerne af dem nu henstaa som "Ben"eller Stolper langs Tærskerummet, ligesom det ogsaa er Stykker af dette Tömmer, der staa som Stolper i den andre Udhuse.Hessels tidligere Historie kjende de nuværende Beboere paa Gaarden ikke noget til. Men Ejeren har en Fölelse af, at der er noget særegent ved Voldstedet. Han kan ikke sætte sine Heste paa Græs i Engen der Syd for uden at de se i Vejret, studse, pruste ([ulæseligt]) og löbe forskræmte og vilde hjem til Gaarden.Det er sandsynlig, at de Marker, der nu höre til Lille Hessel, Store Hessel og Hesselaa, samt de hosliggende mindre Steder, tidligere har hört til Hessel. De overordentlig store Arealer, der höre til disse Gaarde tyder paa, at de ikke oprindeligt have været Böndergaarde.De Stoledöre i Kirken, der ogsaa omtales i "Danske Atlas" og hvorpaa Hessels sidste Ejeres Navne skulle findes, ere borttagne eller overmalede.Den c. 80 aarige Aftægtskone i Gaarden mindedes, at Navnet, der stod paa disse Döre, var Falkenskjold.1918 : Voldsted. Se om dette O. Nielsen, Historisk-Topografiske Efterretninger om Hjerm og Ginding Herreder, s. 175 ff.1972-06-23: Ifølge fredningsoplysningerne ligger voldstedet længere mod nordøst lige ved Skave Å.