This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1859 : Flere tusinde læs jord er bortkørt og de endnu stående levninger af bygninger er bortryddede.1859-10-21: Vægtskål af bronze, prydet af indslagne ringe med et punkt i, fundet på Barrisholm.1993 : Ved detektorafsøgning sås brokker af rødt tegl og skår af sortbrændt keramik. Der fandtes flere metalgenstande, bl.a. fragm. af stjernespore.2012-10-18: . Fortidsmindet er svært erkendeligt i landskabet.De mange aars dyrkning har udjaevnet voldstedet.1999-08-18: Undersøgelse i fredet voldsted. Der blev iagttaget pløjeskader på store dele af borgbanken. Ved afdækningen fremkom tre volgravsforløb, der tolkedes som resterne af en grav omkring borgbanken og en foran forvolden. Banken var ca. 60 m i diameter og området ved forvolden ca. 40 m bredt, gravene mellem 3 og 5,5,m brede. På borgbankens centrale dele var der et velafgrænset lag med mange munkestensfragmenter, der sandsynligvis hidrører fra nedbrydningen af de sidste bygningsrester.1995 : D 1252-55/1995: Div. bronzegenstande fra middelalder, bl.a. låsehus og fragm. af hjulspore.1985-02-05: Borrisholm voldsted.Beliggende i græsmark, og tegner sig som to lave højningeri terrænet.Fandtes iøvrigt som nævnt i fredningsbeskrivelsen.Området var indhegnet som græsning for heste..Bevoksning: 1985: Græs1884 : Paa en til samme Gaard hørende Lod, paa et Højdedrag ved den sydvestre Kant af Urup Mose ("Urup Dam"), ligger Borgpladsen "Borrisholm" eller "Barholm" (saaledes kaldet af Egnens Folk). Omkring Voldstedet ses endnu Sænkninger, som antyde brede Grave, hvilke danne en aflang Firkant, N.V.-S.Ø., paa omtr. 1/2 Td. Lands Størrelse. Pladsen inden for Gravene hæver sig endnu kjendelig i Forhold til den omgivende Mark, skjønt flere Tusinde Læs Jord ere kjørte bort af den nuværende Ejer, der ogsaa, for omtr. 25 Aar siden [ca. 1859], har bortryddet de da endnu staaende Levninger af Bygningerne. - Der bortryddedes den Gang en saadan Mængde af Mursten ("Munkesten"), at flere Smaahuse ere opførte af dem. Navnlig var der ved den nordvestre Fløj en stor Ophobning af Mursten, der mentes at være Levning af et ind mod Gaarden vendende Taarn. Paa den sydøstre Fløjs Plads fandtes Levninger af en muret Skorsten. - Ved Meddelerens Besøg (1884) saas, i den pløjede Jord, saa talrige og tæt liggende Murbrokker, at de fire Fløjes Plads kunde spores; den sydvestre og nordøstre synes derefter at have haft en Længde af omtr. 150', den nordvestre og sydøstre af 70-80'; paa den sydøstre Fløjs Plads iagttog Meddeleren en Hob smaa ildskjørnede Kampesten og Murstensbrokker som af et Ildsted, noget fra det Sted, hvor Pladsen for den ovennævnte Skorsten paavistes. - Paa Voldstedet er fundet en Metalvægt (formentlig sendt til Museet [1859:18588]), en Nagle, et Jærnspyd, samt Svineben og andre Levninger af Fødemidler. Hinsides den Sænkning, der angiver den sydøstre Grav, ses paa en lille, næppe 20' bred og lang Plads, Murbrokker (af et Porthus?). - Her fra har gaaet en stenet men ikke brolagt Vej til en paa 8a ved Urup By liggende Gaard, kaldet "Ladegaard" [sb.12]. Vejen har i Mands Minde været tydelig og kan endnu spores paa et enkelt Sted."Borrisholm" eller "Barholm" nævnes, saa vidt vides, ikke i ældre Dokumenter (jf. Dik. Atl. VI og Vedel Sim. Bjerge H.) I et Brev til Pastor Trojel i Rynkeby har Prof. Becker udtalt den Mening, at Barholm kun har været et midlertidigt Tilflugtssted for Ejeren af Skovsbo under Borgerkrigene efter Kristoffer den andens Død. - Forholdene paa Stedet synes dog af være for store til at kunne tilstede en saaden Forklaring, og det ligger vistnok nærmere at sætte Barholm i Forbindelse med Urupgaard. Da alle Forhold ved Barholm synes at vise hen til Middelalderen, ved Levningerne paa Matr. No 1a til en nyere Tid, ligger det nær at antage, at Barholm er et ældre Urupgaard, der er bleven flyttet, maaske efter at være bleven ødelagt i Krigstid (f.Ex. i Grevens Fejde). "Barholm" eller "Borresholm" kunde - hvilken Form der end er den oprindeligste - være et nærliggende Navn for Ruinen, afstaaet efter Flytningen eller Ødelæggelsen.Bevoksning: 1985: Græs1859 : Flere tusinde læs jord er bortkørt og de endnu stående levninger af bygninger er bortryddede.1859-10-21: Vægtskål af bronze, prydet af indslagne ringe med et punkt i, fundet på Barrisholm.1993 : Ved detektorafsøgning sås brokker af rødt tegl og skår af sortbrændt keramik. Der fandtes flere metalgenstande, bl.a. fragm. af stjernespore.2012-10-18: . Fortidsmindet er svært erkendeligt i landskabet.De mange aars dyrkning har udjaevnet voldstedet.1999-08-18: Undersøgelse i fredet voldsted. Der blev iagttaget pløjeskader på store dele af borgbanken. Ved afdækningen fremkom tre volgravsforløb, der tolkedes som resterne af en grav omkring borgbanken og en foran forvolden. Banken var ca. 60 m i diameter og området ved forvolden ca. 40 m bredt, gravene mellem 3 og 5,5,m brede. På borgbankens centrale dele var der et velafgrænset lag med mange munkestensfragmenter, der sandsynligvis hidrører fra nedbrydningen af de sidste bygningsrester.1995 : D 1252-55/1995: Div. bronzegenstande fra middelalder, bl.a. låsehus og fragm. af hjulspore.1985-02-05: Borrisholm voldsted.Beliggende i græsmark, og tegner sig som to lave højningeri terrænet.Fandtes iøvrigt som nævnt i fredningsbeskrivelsen.Området var indhegnet som græsning for heste..Bevoksning: 1985: Græs1884 : Paa en til samme Gaard hørende Lod, paa et Højdedrag ved den sydvestre Kant af Urup Mose ("Urup Dam"), ligger Borgpladsen "Borrisholm" eller "Barholm" (saaledes kaldet af Egnens Folk). Omkring Voldstedet ses endnu Sænkninger, som antyde brede Grave, hvilke danne en aflang Firkant, N.V.-S.Ø., paa omtr. 1/2 Td. Lands Størrelse. Pladsen inden for Gravene hæver sig endnu kjendelig i Forhold til den omgivende Mark, skjønt flere Tusinde Læs Jord ere kjørte bort af den nuværende Ejer, der ogsaa, for omtr. 25 Aar siden [ca. 1859], har bortryddet de da endnu staaende Levninger af Bygningerne. - Der bortryddedes den Gang en saadan Mængde af Mursten ("Munkesten"), at flere Smaahuse ere opførte af dem. Navnlig var der ved den nordvestre Fløj en stor Ophobning af Mursten, der mentes at være Levning af et ind mod Gaarden vendende Taarn. Paa den sydøstre Fløjs Plads fandtes Levninger af en muret Skorsten. - Ved Meddelerens Besøg (1884) saas, i den pløjede Jord, saa talrige og tæt liggende Murbrokker, at de fire Fløjes Plads kunde spores; den sydvestre og nordøstre synes derefter at have haft en Længde af omtr. 150', den nordvestre og sydøstre af 70-80'; paa den sydøstre Fløjs Plads iagttog Meddeleren en Hob smaa ildskjørnede Kampesten og Murstensbrokker som af et Ildsted, noget fra det Sted, hvor Pladsen for den ovennævnte Skorsten paavistes. - Paa Voldstedet er fundet en Metalvægt (formentlig sendt til Museet [1859:18588]), en Nagle, et Jærnspyd, samt Svineben og andre Levninger af Fødemidler. Hinsides den Sænkning, der angiver den sydøstre Grav, ses paa en lille, næppe 20' bred og lang Plads, Murbrokker (af et Porthus?). - Her fra har gaaet en stenet men ikke brolagt Vej til en paa 8a ved Urup By liggende Gaard, kaldet "Ladegaard" [sb.12]. Vejen har i Mands Minde været tydelig og kan endnu spores paa et enkelt Sted."Borrisholm" eller "Barholm" nævnes, saa vidt vides, ikke i ældre Dokumenter (jf. Dik. Atl. VI og Vedel Sim. Bjerge H.) I et Brev til Pastor Trojel i Rynkeby har Prof. Becker udtalt den Mening, at Barholm kun har været et midlertidigt Tilflugtssted for Ejeren af Skovsbo under Borgerkrigene efter Kristoffer den andens Død. - Forholdene paa Stedet synes dog af være for store til at kunne tilstede en saaden Forklaring, og det ligger vistnok nærmere at sætte Barholm i Forbindelse med Urupgaard. Da alle Forhold ved Barholm synes at vise hen til Middelalderen, ved Levningerne paa Matr. No 1a til en nyere Tid, ligger det nær at antage, at Barholm er et ældre Urupgaard, der er bleven flyttet, maaske efter at være bleven ødelagt i Krigstid (f.Ex. i Grevens Fejde). "Barholm" eller "Borresholm" kunde - hvilken Form der end er den oprindeligste - være et nærliggende Navn for Ruinen, afstaaet efter Flytningen eller Ødelæggelsen.Bevoksning: 1985: Græs