This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1891 : Kilden er omtrent 70' over havfladen og det mærkeligste ved den er, at der findes næppe 2 tdr. L. g. M. der ligger højere, og deraf følger altsaa, at kilden kun har ubetydeligt vand, men det siges desuagtet af omboende, at den aldrig selv i de tørre somre er vandløs, og de anføre dette som en mærkværdighed. Samtlige hellige kilder, jeg har seet, og det er mange, have det tilfælles, at de udspringe som væld paa høje bakkeskraaninger, hvor man, naar man ikke kender noget til jordlagenes lejringsforholde, maa undre sig over, at vandet vælder ud af den høje og tørre bakke. Kun faa eller ingen af de hellige kilder ligge ved bakkens fod; thi at vandet kom frem i en dal har ikke vakt de gamles forundring; men at det ligesom kogte ud af bakkesiden og endda var klart og sundt er og har altid været mange folk en gaade. De fleste af de hellige kilder, der endnu paavises, have et saa stærkt væld, at bundsandet er i en stadig bevægelse, og i ældre tider, da skove og lyngheder var mere udbredte og jorden som følge deraf mere vandrig, maa denne fremsprudlen have været synlig ved de fleste og efter al rimelighed ved alle. At saadanne kilder, hvis tilstedeværelse maatte vække opmærksomhed og omtanke, hvis vand var klart og herligt frem for alt andet vand samt kjøleligt og sundt i sommerheden og let tilgængeligt ved vintertide, naar alt andet vand dækkedes med 1 a 2' tyk is, maatte agtes for et gode falder ganske naturligt, og naar der til kommer, som man nok kan antage, at erfaringen tidlig lærte oldtidsfolket, og som hver mand ude paa landet veed den dag i dag, at vandet i disse højtliggende kildevæld til enhver tid kan drikkes uden skade, hvorimod nydelsen af vand fra vældhuller ved bakkefod, i eng eller i moser som oftest fremkalder et ildebefindende og ved sommertide i de allerfleste tilfælde en øjeblikkelig lungebetændelse, saa kan man nok antage at disse gode sunde kilder have været kjendte, benyttede og højt anseete i al den tid landet har været beboet, og de have derfor en antikvarisk betydning. At de hellige kilder først i den katolske tid skulle have faaet betydning er utænkeligt; men det er troligt, at deres betydning har faaet et saadant tilsnit, at de ere blevne en indtægtskilde for gejstligheden. Kilderne nævnes ofte i den gamle sagnhistorie, og gennem aarhundreder indtil vore dage har sagn og overtro knyttet sig til dem. Jorden dyrkes, skovene forsvinde, vandet bortgravet, kilderne udtørres, jevnes og pløjes og deres sted kan efter nogle aars forløb ikke paavises, hvorfor det vistnok var paa høje tid at frede nogle af det slags minder, der have havt betydning for folket gjennem aartusinder. Den smukke, store og historisk mærkelige Marie Kilde i Glenstrup staar da først i rækken i dette amt. En mand der kjender kilden paa Udby mark meddeler: at for 30 a 40 aar siden, da han var dreng, besøgtes kilden ofte, og han tror, at kilden besøges endnu i al stilhed. Kildegæsterne ofrede i hans drengetid en pengegave, som blev kastet i kilden; men Valborgaften og Midsommeraften skjulte drengene sig bag den nærliggende kæmpehøj, og naar gjæsterne rejste, tog drengene pengene. Folk paa min alder har meddelt mig om deres indtægter og iagttagelser ved de hellige kilder. Man kan være temmelig vis paa at finde ældre mønter i disse kilder, navnlig smaamønter. Sagnet melder: Kilden har mistet sin kraft; thi en ugudelig mand har ødelagt den ved at vaske en blind hest, som fik sit syn igjen. Sagnet om den blinde hest eller skabede hund hører nu til ved enhver hellig kilde. Historien falder i sagnets og overtroens smag og er en god undskyldning for at man ikke bruger kilden mere.1891 : Kilden er omtrent 70' over havfladen og det mærkeligste ved den er, at der findes næppe 2 tdr. L. g. M. der ligger højere, og deraf følger altsaa, at kilden kun har ubetydeligt vand, men det siges desuagtet af omboende, at den aldrig selv i de tørre somre er vandløs, og de anføre dette som en mærkværdighed. Samtlige hellige kilder, jeg har seet, og det er mange, have det tilfælles, at de udspringe som væld paa høje bakkeskraaninger, hvor man, naar man ikke kender noget til jordlagenes lejringsforholde, maa undre sig over, at vandet vælder ud af den høje og tørre bakke. Kun faa eller ingen af de hellige kilder ligge ved bakkens fod; thi at vandet kom frem i en dal har ikke vakt de gamles forundring; men at det ligesom kogte ud af bakkesiden og endda var klart og sundt er og har altid været mange folk en gaade. De fleste af de hellige kilder, der endnu paavises, have et saa stærkt væld, at bundsandet er i en stadig bevægelse, og i ældre tider, da skove og lyngheder var mere udbredte og jorden som følge deraf mere vandrig, maa denne fremsprudlen have været synlig ved de fleste og efter al rimelighed ved alle. At saadanne kilder, hvis tilstedeværelse maatte vække opmærksomhed og omtanke, hvis vand var klart og herligt frem for alt andet vand samt kjøleligt og sundt i sommerheden og let tilgængeligt ved vintertide, naar alt andet vand dækkedes med 1 a 2' tyk is, maatte agtes for et gode falder ganske naturligt, og naar der til kommer, som man nok kan antage, at erfaringen tidlig lærte oldtidsfolket, og som hver mand ude paa landet veed den dag i dag, at vandet i disse højtliggende kildevæld til enhver tid kan drikkes uden skade, hvorimod nydelsen af vand fra vældhuller ved bakkefod, i eng eller i moser som oftest fremkalder et ildebefindende og ved sommertide i de allerfleste tilfælde en øjeblikkelig lungebetændelse, saa kan man nok antage at disse gode sunde kilder have været kjendte, benyttede og højt anseete i al den tid landet har været beboet, og de have derfor en antikvarisk betydning. At de hellige kilder først i den katolske tid skulle have faaet betydning er utænkeligt; men det er troligt, at deres betydning har faaet et saadant tilsnit, at de ere blevne en indtægtskilde for gejstligheden. Kilderne nævnes ofte i den gamle sagnhistorie, og gennem aarhundreder indtil vore dage har sagn og overtro knyttet sig til dem. Jorden dyrkes, skovene forsvinde, vandet bortgravet, kilderne udtørres, jevnes og pløjes og deres sted kan efter nogle aars forløb ikke paavises, hvorfor det vistnok var paa høje tid at frede nogle af det slags minder, der have havt betydning for folket gjennem aartusinder. Den smukke, store og historisk mærkelige Marie Kilde i Glenstrup staar da først i rækken i dette amt. En mand der kjender kilden paa Udby mark meddeler: at for 30 a 40 aar siden, da han var dreng, besøgtes kilden ofte, og han tror, at kilden besøges endnu i al stilhed. Kildegæsterne ofrede i hans drengetid en pengegave, som blev kastet i kilden; men Valborgaften og Midsommeraften skjulte drengene sig bag den nærliggende kæmpehøj, og naar gjæsterne rejste, tog drengene pengene. Folk paa min alder har meddelt mig om deres indtægter og iagttagelser ved de hellige kilder. Man kan være temmelig vis paa at finde ældre mønter i disse kilder, navnlig smaamønter. Sagnet melder: Kilden har mistet sin kraft; thi en ugudelig mand har ødelagt den ved at vaske en blind hest, som fik sit syn igjen. Sagnet om den blinde hest eller skabede hund hører nu til ved enhver hellig kilde. Historien falder i sagnets og overtroens smag og er en god undskyldning for at man ikke bruger kilden mere.