This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1886 : Dybest inde og midt i en lang, smal og meget dyb Dal findes en Bakke henved 250 Al lang fra Øst til Vest og 150 Al bred fra Nord til Syd og henimod 25 Al höj samt alle Steder begrænset af et stejlt Affald mod den rundt omgivende Dal, der ligeledes har stejle Skrænter rundt om mod den omgivende Mark. Dette Sted kaldes Slottet og efter et Sagn skal her have staaet et Prægtigt Slot, hvis Steen siden anvendtes til Opförelse af Töstrup Kirke. Dette Sagn savne al Grund; thi Kirken er bygt af tilhugne Granitkvadre og dens Taarn er bygt af Munksteen, og paa Slottet findes ikke fjerneste Spor af Kalk eller Steen ikke en Gang en Flække eller en eneste Steen, der kan have været anvendt til Bygningsbrug. Kun paa en begrændset Plads paa Slottet sees en muldagtig og mörkere Muldblanding. Man kan altsaa være temmelig vis paa, at har her nogensinde været et Slot, da har dets Bygninger været af Træ. Et andet Sagn lade Stedet være Tilholdssted for Rövere, som da boede i et meget prægtigt udstyret og stærkt befæstet Slot. Sagnet omtaler, at der var Sejlads fra Kolindsund gjennem Skiffard derop og at Skiffard deraf har faaet sit Navn. Om Sommeren rövede og plyndrede Hövdingen i andre Lande; men om Vinteren, og naar Röverne ellers vare hjemme, rövede de paa Vejene eller i Byerne og vare frygtede især da ingen i Egnen vidste hvor de boede; thi saa lönlig laa Slottet den Gang skjult af de store og tætte Skove. Over Vejene trak Röverne Snorer, som vare befæstede til Klokker , der tilkaldte Vagtholdet, naar den Vejfarende stödte mod Snoren. Trug og Reb blev ogsaa trukket over Landevejen for at den flygtende Vejfarende skulde falde og sinkes Flugten. Langt om længe lykkedes det endelig at fange alle Röverne paa een Gang i Kni en hellig Juleaften. Denne Begivenhed fortælles saaledes: Til Kni og omliggende Byer kom ofte en fattig Stodder, som var böjet af Alderdom; men ellers tegnede til at have været en Kraftkarl en Gang i sin Tid. Han bad ofte om Mælk eller Flöde og man gav ham af Frygt, da man havde en Mening om at han stod i Forbindelse eller Ledtog med Röverne. Samme Mand kom Juleaften til en Gaard i Kni og bad om Nattely; Konen ynkedes over ham gav ham Mad og anviste ham den lune Bageovn; men da hun og Folkene sad ved Bordet og vilde tage for sig af Helligaftensmaden, kom 12 Rövere ind tillige med Stodderen, som var deres Fader og havde skaffet dem ind i al Stilhed. Konen maatte nu dække Bord for dem; men en ung [ulæseligt] der i Gaarden fandt sit Snit og listede sig ud og tilkaldte saa mange Folk, at Röverne bleve overmandede og siden henrettede. Deres Slot fandtes og blev plyndret ud. Der fandtes ogsaa en Mængde Sölv, Guld og Kostbarheder; men det lykkedes alligevel en gl Röverkvinde at grave det bedste ned paa Stedet og den Skat er ikke fundet endnu. Af den Grund brændte her fordum Lys og for de onde Gjerningers Skyld som her bedreves spögede det her i gamle Dage; men nu er her roligt og Lyset sees ikke mere. Sagnet er almindeligt kjendt i Egnen, og kun faa nulevende tvivler om Skatten kan findes.1886 : Dybest inde og midt i en lang, smal og meget dyb Dal findes en Bakke henved 250 Al lang fra Øst til Vest og 150 Al bred fra Nord til Syd og henimod 25 Al höj samt alle Steder begrænset af et stejlt Affald mod den rundt omgivende Dal, der ligeledes har stejle Skrænter rundt om mod den omgivende Mark. Dette Sted kaldes Slottet og efter et Sagn skal her have staaet et Prægtigt Slot, hvis Steen siden anvendtes til Opförelse af Töstrup Kirke. Dette Sagn savne al Grund; thi Kirken er bygt af tilhugne Granitkvadre og dens Taarn er bygt af Munksteen, og paa Slottet findes ikke fjerneste Spor af Kalk eller Steen ikke en Gang en Flække eller en eneste Steen, der kan have været anvendt til Bygningsbrug. Kun paa en begrændset Plads paa Slottet sees en muldagtig og mörkere Muldblanding. Man kan altsaa være temmelig vis paa, at har her nogensinde været et Slot, da har dets Bygninger været af Træ. Et andet Sagn lade Stedet være Tilholdssted for Rövere, som da boede i et meget prægtigt udstyret og stærkt befæstet Slot. Sagnet omtaler, at der var Sejlads fra Kolindsund gjennem Skiffard derop og at Skiffard deraf har faaet sit Navn. Om Sommeren rövede og plyndrede Hövdingen i andre Lande; men om Vinteren, og naar Röverne ellers vare hjemme, rövede de paa Vejene eller i Byerne og vare frygtede især da ingen i Egnen vidste hvor de boede; thi saa lönlig laa Slottet den Gang skjult af de store og tætte Skove. Over Vejene trak Röverne Snorer, som vare befæstede til Klokker , der tilkaldte Vagtholdet, naar den Vejfarende stödte mod Snoren. Trug og Reb blev ogsaa trukket over Landevejen for at den flygtende Vejfarende skulde falde og sinkes Flugten. Langt om længe lykkedes det endelig at fange alle Röverne paa een Gang i Kni en hellig Juleaften. Denne Begivenhed fortælles saaledes: Til Kni og omliggende Byer kom ofte en fattig Stodder, som var böjet af Alderdom; men ellers tegnede til at have været en Kraftkarl en Gang i sin Tid. Han bad ofte om Mælk eller Flöde og man gav ham af Frygt, da man havde en Mening om at han stod i Forbindelse eller Ledtog med Röverne. Samme Mand kom Juleaften til en Gaard i Kni og bad om Nattely; Konen ynkedes over ham gav ham Mad og anviste ham den lune Bageovn; men da hun og Folkene sad ved Bordet og vilde tage for sig af Helligaftensmaden, kom 12 Rövere ind tillige med Stodderen, som var deres Fader og havde skaffet dem ind i al Stilhed. Konen maatte nu dække Bord for dem; men en ung [ulæseligt] der i Gaarden fandt sit Snit og listede sig ud og tilkaldte saa mange Folk, at Röverne bleve overmandede og siden henrettede. Deres Slot fandtes og blev plyndret ud. Der fandtes ogsaa en Mængde Sölv, Guld og Kostbarheder; men det lykkedes alligevel en gl Röverkvinde at grave det bedste ned paa Stedet og den Skat er ikke fundet endnu. Af den Grund brændte her fordum Lys og for de onde Gjerningers Skyld som her bedreves spögede det her i gamle Dage; men nu er her roligt og Lyset sees ikke mere. Sagnet er almindeligt kjendt i Egnen, og kun faa nulevende tvivler om Skatten kan findes.