This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: Langhøj med 2 dyssekamre. 1886 : Mindesmærket [sb.]No 4, en Dysse, og de to nærliggende Høje [sb. 5-6] kaldes af nogle "Nollerne" af Andre Brokshøje. Forstyrrelsen af disse Mindesmærker begyndte ved forrige Aarhundredes Slutning, da de bleve berøvede deres yppige Træ og Buskgrøde, hvoraf der endnu sees sørgelige Spor ved Dyssen [sb. 4]. Længere hen i Tiden bleve de omgravede af Brokkerne og de Jægere som efterstræbte disse. Man fortæller at Ødelæggelsen naaede sit Toppunkt ved Aarene 1850-60 da man paa denne Egn begyndte med at opføre hele Bygninger af Granit. Ved et Paabud fra Godsejeren ere disse Ødelæggelser standsede.No. 4. Brokhøj, Gjerrild B Gjerrild S. Nørre H. Randers A.[Skitsetegning i Sb.]Denne Langdysse [sb. 4] har havt en Længde fra Øst til Vest af 28 Al og en Brede af c 12 Al. hvilke Maal ere opgivne tilnærmelsesviis da de mange Gravninger forhindre en nøjagtig Opmaaling. Fylden synes omtrent at have naaet Bærestenenes Højde. Der har vist været to Kamre hvor nu Steenlevningerne findes, og de tilstedeværende Levninger lade formode, at Kamrene have været meget store. Mod Syd sidde 6 Krandsstene eller Levninger af Krandsstene paa deres oprindelige Plads; men en 7de er væltet ud. Mod Nord betegnes Krandsstenenes Plads ved Gravninger, ligesaa mod Øst og Vest. Den Steen som ligge mod Øst i det Hul, hvor det østlige Gravkammer formodentlig har staaet, er kløvet med Kiler, og fire Kilehuller sees endnu udenfor Kløvet. Stenene mod Vest synes at være Rester af det vestlige Kammers Bærestene. De ere ligesom den Østlige henved 3 Alen brede og 3 Al lange.1985-03-20: N01 6249/85; Fundberetning Nr. 6249. DJM 1995 og RAS P. 827/85. Sb. 14.01.06-4.Fundanmeldelse samt kort med fundsted afsat modtaget på N1 d. 20/3 1985. Overpløjet høj, megalitanlæg? stenalder. Gjerrild Klint. Sb. 14.01.06-4. Fundår 1984. Fundsted besigtiget d. 13/4 1984 af N. A. Boas, DJM. P. Axelsen, Grenaa; lodsejer.Museet blev af folk, der havde passeret lokaliteten adviseret om at en landmand (P. Axelsen) med gravemaskine havde opgravet en samling hovedstore sten i toppen af en overpløjet gravhøj ca. 30 m. nord for asfaltvejen mellem gårdene Store Nolder og Ræbækgård ved Gjerrild Klint. Ved museets besigtigelse samt en mindre prøvegravning i det åbnede "hul" på ca. 2x3 m. nær højens centrum fandtes enkelte stykker hvidbrændt flint, knogler samt et par småskår og flintafslag, der kan stamme fra et ødelagt megalitanlæg. En ældre landmand fra nabogården Brokhøjgård fortalte at der i 30'erne var fjernet en storstensgrav.1986-05-06: Udgravning af en stærkt nedgravet langdysse med to kamre. Der var ikke nogen randsten bevaret, men stensporene efter dem sås tydeligt, og viste at højen har været 18 m lang og 8 m bred. Højfylden var bevaret i op til 35 cm's højde i området mellem kamrene og vest for kammer I. Dyssekammer I, der var beliggende vestligst i langdysse, fremstod med tydelige stenspor, og var ca. 2 x 2 m stort. Dyssekammer II fremstod også som tydelige stenspor, og var ca. 2 x 2 m stort. Syd for kamrene var der i højens længderetning en ca. 15,5 x 2-4 m stor omrodet stendynge, og herunder fandtes rester af offerskårlag. Dette skårlag er dateret til MNIb-II. I stendyngen og øst for højen er fundet bopladsflint, der kan dateres til enkeltgravskultur og tidlig senneolitikum. Under udgravning af kammer I blev der i stenspor A1 fundet en sølvskat bestående af 81 stykker sølv, heraf 66 mønter og møntfragmenter og 15 stykker brudsølv. Dateringsmæssigt spænder mønterne fra begyndelsen af 800-årene (Hedebymønt) og til 954. En tidligere fundet "snoet metalring" kan stamme fra dette fund. Den blev sammen med opsamlede marksten efterladt ved foden af Gjerrild Klint. Højen er på sognebeskrivelseskortet afsat ca. 100 m østligere end den udgravede høj, men den udgravede høj svarer til sognebeskrivelsens tekst. Den, tidligere som sb 4, afsatte høj er nu registreret som sb 98, en overpløjet rundhøj.1989-09-21: N01 6249/85; Fundberetning Nr. 6249. DJM 1995. Sb. 14.01.06-4.Langdyssetomt samt vikingetids sølvskat. Gjerrild Klint. Sb. 14.01.06-4. Undersøgt i 1986 af Pauline Asingh, DJM. Herfra DJM 1995x1-94. Fundberetning samt -dokumentation (anlægs-, fund-, foto-, dias- og tegningsliste, lagbeskrivelse, fotos i kopi, plan-, snit-, profil- samt anlægstegninger) fra Pauline Asingh, DJM, arkiveret på N01 d. 21/9 1989.Sagen vedhæftet:Katalog samt fotografier (i kopi) af sølvsmykkerne fra vikingetidsskatten.Konserveringsliste, jvf. Dnf. 7-26/86, modtaget på N01 d. 1/3 1991.Fundliste, jvf. Dnf. 7-26/86, modtaget på N01 d. 18/10 1990.Korrespondance af d. 21/5; 21/8; 27/8 1986 ml. DJM og N01, ang. Dnf. 7-26/86.Fundanmeldelse samt kort med afsat fundsted, jvf. DJM 1995, modtaget på N01 d. 20/3 1985.1986 : N01 6249/85. DJM 1995. Herfra Dnf. 7-26/86.1986-08-21: Besigtigelse af fundstedet og bestemmelse af mønter fra skattefundet.1886 : Mindesmærket [sb.]No 4, en Dysse, og de to nærliggende Høje [sb. 5-6] kaldes af nogle "Nollerne" af Andre Brokshøje. Forstyrrelsen af disse Mindesmærker begyndte ved forrige Aarhundredes Slutning, da de bleve berøvede deres yppige Træ og Buskgrøde, hvoraf der endnu sees sørgelige Spor ved Dyssen [sb. 4]. Længere hen i Tiden bleve de omgravede af Brokkerne og de Jægere som efterstræbte disse. Man fortæller at Ødelæggelsen naaede sit Toppunkt ved Aarene 1850-60 da man paa denne Egn begyndte med at opføre hele Bygninger af Granit. Ved et Paabud fra Godsejeren ere disse Ødelæggelser standsede.No. 4. Brokhøj, Gjerrild B Gjerrild S. Nørre H. Randers A.[Skitsetegning i Sb.]Denne Langdysse [sb. 4] har havt en Længde fra Øst til Vest af 28 Al og en Brede af c 12 Al. hvilke Maal ere opgivne tilnærmelsesviis da de mange Gravninger forhindre en nøjagtig Opmaaling. Fylden synes omtrent at have naaet Bærestenenes Højde. Der har vist været to Kamre hvor nu Steenlevningerne findes, og de tilstedeværende Levninger lade formode, at Kamrene have været meget store. Mod Syd sidde 6 Krandsstene eller Levninger af Krandsstene paa deres oprindelige Plads; men en 7de er væltet ud. Mod Nord betegnes Krandsstenenes Plads ved Gravninger, ligesaa mod Øst og Vest. Den Steen som ligge mod Øst i det Hul, hvor det østlige Gravkammer formodentlig har staaet, er kløvet med Kiler, og fire Kilehuller sees endnu udenfor Kløvet. Stenene mod Vest synes at være Rester af det vestlige Kammers Bærestene. De ere ligesom den Østlige henved 3 Alen brede og 3 Al lange.1985-03-20: N01 6249/85; Fundberetning Nr. 6249. DJM 1995 og RAS P. 827/85. Sb. 14.01.06-4.Fundanmeldelse samt kort med fundsted afsat modtaget på N1 d. 20/3 1985. Overpløjet høj, megalitanlæg? stenalder. Gjerrild Klint. Sb. 14.01.06-4. Fundår 1984. Fundsted besigtiget d. 13/4 1984 af N. A. Boas, DJM. P. Axelsen, Grenaa; lodsejer.Museet blev af folk, der havde passeret lokaliteten adviseret om at en landmand (P. Axelsen) med gravemaskine havde opgravet en samling hovedstore sten i toppen af en overpløjet gravhøj ca. 30 m. nord for asfaltvejen mellem gårdene Store Nolder og Ræbækgård ved Gjerrild Klint. Ved museets besigtigelse samt en mindre prøvegravning i det åbnede "hul" på ca. 2x3 m. nær højens centrum fandtes enkelte stykker hvidbrændt flint, knogler samt et par småskår og flintafslag, der kan stamme fra et ødelagt megalitanlæg. En ældre landmand fra nabogården Brokhøjgård fortalte at der i 30'erne var fjernet en storstensgrav.1986-05-06: Udgravning af en stærkt nedgravet langdysse med to kamre. Der var ikke nogen randsten bevaret, men stensporene efter dem sås tydeligt, og viste at højen har været 18 m lang og 8 m bred. Højfylden var bevaret i op til 35 cm's højde i området mellem kamrene og vest for kammer I. Dyssekammer I, der var beliggende vestligst i langdysse, fremstod med tydelige stenspor, og var ca. 2 x 2 m stort. Dyssekammer II fremstod også som tydelige stenspor, og var ca. 2 x 2 m stort. Syd for kamrene var der i højens længderetning en ca. 15,5 x 2-4 m stor omrodet stendynge, og herunder fandtes rester af offerskårlag. Dette skårlag er dateret til MNIb-II. I stendyngen og øst for højen er fundet bopladsflint, der kan dateres til enkeltgravskultur og tidlig senneolitikum. Under udgravning af kammer I blev der i stenspor A1 fundet en sølvskat bestående af 81 stykker sølv, heraf 66 mønter og møntfragmenter og 15 stykker brudsølv. Dateringsmæssigt spænder mønterne fra begyndelsen af 800-årene (Hedebymønt) og til 954. En tidligere fundet "snoet metalring" kan stamme fra dette fund. Den blev sammen med opsamlede marksten efterladt ved foden af Gjerrild Klint. Højen er på sognebeskrivelseskortet afsat ca. 100 m østligere end den udgravede høj, men den udgravede høj svarer til sognebeskrivelsens tekst. Den, tidligere som sb 4, afsatte høj er nu registreret som sb 98, en overpløjet rundhøj.1989-09-21: N01 6249/85; Fundberetning Nr. 6249. DJM 1995. Sb. 14.01.06-4.Langdyssetomt samt vikingetids sølvskat. Gjerrild Klint. Sb. 14.01.06-4. Undersøgt i 1986 af Pauline Asingh, DJM. Herfra DJM 1995x1-94. Fundberetning samt -dokumentation (anlægs-, fund-, foto-, dias- og tegningsliste, lagbeskrivelse, fotos i kopi, plan-, snit-, profil- samt anlægstegninger) fra Pauline Asingh, DJM, arkiveret på N01 d. 21/9 1989.Sagen vedhæftet:Katalog samt fotografier (i kopi) af sølvsmykkerne fra vikingetidsskatten.Konserveringsliste, jvf. Dnf. 7-26/86, modtaget på N01 d. 1/3 1991.Fundliste, jvf. Dnf. 7-26/86, modtaget på N01 d. 18/10 1990.Korrespondance af d. 21/5; 21/8; 27/8 1986 ml. DJM og N01, ang. Dnf. 7-26/86.Fundanmeldelse samt kort med afsat fundsted, jvf. DJM 1995, modtaget på N01 d. 20/3 1985.1986 : N01 6249/85. DJM 1995. Herfra Dnf. 7-26/86.1986-08-21: Besigtigelse af fundstedet og bestemmelse af mønter fra skattefundet.